Kurser

Informations Medieskole for forskere

Journalistisk formidling drejer sig om at fortælle historier. Gode historier. Uden en præcist vinklet historie med et klart budskab og en klar konklusion får man som forsker sjældent opmærksomhed i medierne. Med Informations Medieskole får forskerne træning i at formidle deres historier til avis og sociale medier. På medieskolen lærer man også at formidle sin forskning på TV - se eksemplerne nedenfor.
I løbet af de seks moduler møder de studerende redaktører, forskere og formidlingseksperter, der underviser dem i, hvordan de finder og formidler deres forsknings gode historie, samt hvordan de bruger nyhedsmedierne uden at gå på kompromis med deres faglighed og saglighed.
Du kan forhåndstilmelde dig  forårets medieskole 2025 via linket nedenfor senest 16. december.

Skræddersyet medieskoleforløb for forskere

Information kan, udover det lange medieskoleforløb på seks moduler, tilbyde særligt tilrettelagte medieskoleforløb til studerende og forskere.
På en skræddersyet medieskole får du redskaberne til at navigere og deltage i den offentlige debat samt en unik mulighed for at lære, hvordan forskning, formidling og medier kan gå op i en højere enhed - uden at saglighed og faglighed sættes over styr.
Vi tilrettelægger kurset ud fra den enkelte forskergruppe og det kan variere, om der skal være primært fokus på skriftlig- eller mundtlig formidling, debatdelen, TV, SoMe eller om det hele skal med. Det kan foregå over alt fra én eftermiddag til flere dage og afholdes enten hos Information eller på det givne universitet. Kurset kan både afholdes på dansk eller engelsk.
Underviserne på disse medieskoleforløb vil være redaktører og journalister fra Information og andre medier, forskere med stor formidlingserfaring samt professionelle tv-folk og erfarne kursusledere.
Skriv til Sofie Brandt (sob@information.dk) for mere info.
»Det var meget lærerigt – så meget, at jeg i lørdags fik bragt en analyse i Politikens lørdagssektion, og i dag er den kommet på web. Uden kurset ville jeg aldrig have haft værktøjerne og modet til at gøre det. Tusind tak.«
»Kurset som helhed har været det bedste jeg har taget i forbindelse med min ph.d., så tak for det!«
Deltager på medieskolen forår 2019.
»Sjovt og mega grænseoverskridende!«
Deltager på medieskolen forår 2019.

Forskningsvideoer fra medieskolen

Ph.d. Cup er et samarbejde mellem
Information, DR og Lundbeckfonden