Informations Medieskole

20.11.12

20130220-120420-9_60Mb

Lær at bruge nyhedsmedierne, så de kan bruge dig og din forskning – uden at du kaster din faglighed og saglighed overbord.

Størstedelen af forskningsformidlingen foregår gennem medierne og som forsker balancerer man på et tveægget sværd, når man skal formidle sin viden i nyhedsmedierne: Hvor meget skal man på den ene side popularisere og forenkle sine pointer for overhovedet at gøre sig interessant for journalisterne? Og hvordan undgår man på den anden side, at nyhedsmedierne forsimpler eller skævvrider nuancerne i de budskaber, man kommer med?

På Informations Medieskole får alle deltagerne mulighed for at lære nyhedsmediernes logikker og spilleregler at kende indefra. Du lærer at formulere og skærpe budskaberne i din forskning, mens du arbejder dig frem til den gode historie, der gemmer sig i den forskning. Og endelig får du hjælp til at lægge en plan for, hvordan du selv bedst kan bringe deres viden ind i den offentlige debat.

Gennem et forløb af seks seminarer møder forskerne en række af landets førende redaktører, formidlingseksperter og kommunikationsrådgivere. I øvelser arbejder vi både med egne artikler, debatindlæg, mundtlig fremstilling og kontakten med medierne. Al undervisning foregår på dansk.

Der er sandwich, kaffe og kage til hvert modul

Hvor og hvornår

Undervisningen foregår i Informations lokaler på Store Kongensgade 40C i København med undtagelse af 6. modul, der afholdes i DR Byen.
På hvert modul begynder undervisningen kl. 15.00 og slutter ca. 19.30. På 6. modul er mødetiden dog 14.45.

Pris

1000,- ekskl. moms (betales inden kursusstart)

Tilmelding

Der er lukket for tilmelding til dette efterårs Medieskole.
Næste omgang af Medieskolen finder sted i foråret 2016.

Timer

Medieskolen er vurderet til at tage 74 timer fordelt på følgende måde:

–          Forberedelse, læsning af teori: 24 t

–          Forberedelse,  opgaveskrivning: 24 t

–          Konfrontationstimer/undervisning: 24 t

–          Individuel feedback: 2 t

Medieskolen er tidligere vurderet til at give 3 ECTS-point af forskellige ph.d.skoleledere på landets universiteter.

Alle moduler gennemføres mandage over 4-5 timer i Informations kantine, på nær 6. modul, der gennemføres i DRs studier. Efter hvert modul er der hjemmearbejde, da der både skal læses teori og skrives opgaver med baggrund i den gennemgåede teori i relation til egen forskning.

På medieskolen får du:

– Indsigt i medieverdenens opbygning, udvikling, logikker og udfordringer

– Forståelse for og indblik i journalisters arbejdsvilkår og tankegang

– Indblik i forskeres erfaringer med at arbejde med medier

– Udveksling af erfaringer med kontakt med medier og medieoptrædener

– Netværk

Medieskolen består af:

– Oplæg: Stærke repræsentanter fra forskningens og journalistikkens verden

– Praktiske øvelser: Både under oplæg og ved to selvstændige moduler

– Refleksion: Gennem hjemmeopgaver at sætte praksis bag oplæggene og skabe progression

Moduler

Modul 1: Find den gode historie – og din gode historie (5. oktober)

Modul 2: Forstå ekspertens muligheder i det moderne medielandskab (19. oktober)

Modul 3: Få modet til at deltage i den offentlige debat (2. november)

Modul 4: Sprog og interview (16. november)

Modul 5: Levende formidling – lær at bruge din fantasi, din krop og din stemme, når du skal formidle (30. november)

Modul 6: Lær at formidle forskning – live på tv (7. december)

Forskning skal i medierne – det viser forskningen selv. Find ud af hvorfor i denne artikel fra Videnskab.dk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>